Optimer din oplevelse af spabadet
med den rigtige vandkvalitet
En udespa har typisk en temperatur omkring de 37°C når den er i brug. Også i hvile er vandet varmt. Varm vand betyder risiko for algevækst og i værste fald bakterievækst. Derfor er det vigtig at holde tjek på vandkvaliteten.
To vigtige faktorer
Der er to vigtige faktorer i opretholdelsen af vandkvalitet:
- Den rette mængde klor eller Oxy Aktiv
- den rette pH-værdi i vandet.
Har du styr på de to ting, har du også styr på vandkvaliteten.
Vi skal have en plan …
Regelmæssighed er en god ting, når man snakker op vandkvalitet. Noget gøres hver uge, noget gøres hver måned, noget gøres en gang pr. sæson etc.
Sådan en plan kunne være:
Daglig
- Hold snavs væk fra vandet.
- Brug ikke spabadet, når du har en smitsom sygdom.
- Læg coveret på og fastgør det korrekt, når du er færdig med at bruge spaen. Det holder snavs ud, og varmen inde.
- Vær opmærksom på synlige ændringer, også dem, der kommer over flere dage.
Sund fornuft omkring brugen af udespaen klarer alle disse "opgaver".
Ugentlig
De vigtige test laves hver uge.
Det drejer sig om klorindhold og pH-værdi.
Heldigvis er dette nemt og ligetil. En teststrimmel stikkes ned i vandet og tages op igen. Vent 15 sekund for andet at farve de fire puder på strimlen og sammenlign dem med farveskalaen på bagsiden af beholderen.
Test for klorfri kemikaliesæt
Aquacheck målestrips bruges til at tjekke vandets pH-værdi, der ska ligge mellem 6,8 og 7,21) og indholdet af fri klor, der skal ligge mellem 1,0 og 2,0 mg/liter (3-5 ppm).
Dette er en vigtig måling, og bør foretages regelmæssigt. I begyndelsen flere gange om ugen, derefter med passende mellemrum, f.eks. ugentlig.
Hver af de fire testpuder sammenlignes med den tilsvarende række på bagsiden. F.eks puden for enden af strimlen sammenlignes med de fem felter øverst i oversigten. Farven skal være lig med eller ligge mellem de to farver, der er markeret 6.8 og 7.2.
Teststrimlen giver dig ud over værdier for vandets pH og indholdet af fri klor, den totale alkalinitet2), som er vigtig for vandkvaliteten over længere tid, og indholdet af cyanursyre3). Hvis alle fire værdier er indenfor markeringen "OK", så er din vandkvalitet i balance.
Er din pH-værdi alt for højt, kan du overveje at bruge pH-Minus til at få vandet til at komme ned på den rigtige værdi. Er pH værdien for lavt, tilsættes frisk vand. (Vand fra vandhanen har en pH på mellem 7.0 og 8.5 og virker lige som pH-Plus. Udskift 10% af vandet ad gangen og mål igen.)
Bruger du et klorfri kemikaliesæt med Oxy Aktiv, bør du bruge Klorfri strips. Fremgangsmåden er stort set den samme. Der testes for monopersulfat (det desinficerende stof), pH og den totale alkalinintet 1). Nogle steder angives 7.0 - 7.2. Bekendtgørelsen angiver 6.8 - 7.2,2) Alkalinitet er et mål for mængden af basiske ioner, der kan neutraliseres af brintioner. De danner en stødpude mod forsuringen af vandet. 80 - 120 ppm. er den ideelle indhold.3) Cyanursyre er et middel, der bruges til at stabilisere nedbrydningen af klor gennem uv-lys. Er der for meget, vil det helt standse den nødvendige nedbrydning, hvorved klorets virkning forsvinder. 30-50 ppm. er den ideelle indhold.
Filtre
Filtrene tages op og gøres rene. Det sker bedst i en spand med vand og Filterrens.
Gør også filterhuset og skimmerkurven ren, før du sætter de rene filtre på plads.
Filtrene tager alle de små partikler ud af vandet og fyldes derfor op med dem. Blandt disse partikler kan være algespor og andre mikrober, samt andet snavs, der er let nok til at svæve i vandet.
Månedlig kontrol og vedligeholdelse skal huskes også.
Mens du renser og tjekker filtre bør du også tjekke, om vandstanden er rigtigt. Vandet skal stå i midten af skimmerboksen.
Brug en bundsuger, til at fjerne større partikler fra bunden og et net til at fikse dem op, der svæver i vandet.
Den månedlige kontrol
Hver 12-18 uger udskiftes al vand i udespaen. (Der er særregler for udespa, der bruges ved udlejning.)
Dette gøres, så forureninger i vandet der kan påvirke vandets kvalitet, fjernes med sikkerhed.
Mindst én gang om måneden tjekkes, at anlægget kører uden fejl. Lyt efter om pumperne laver støj. Se efter, om det lækker fra rørene osv.
Vandlinjen hele vejen rund gøres rent med blød klud eller svamp. Se efter om der er begyndende algevækst på karrets sider, eller om der er kalkaflejringer. Begge dele kan tyde på, at din vandkvalitet ikke er i balance.
Tjek at vandstanden er korrekt. Vandet skal stå i midten af skimmeråbningen.
Dette er de vigtige faktorer i vedligeholdelsen af vandkvaliteten. Ikke særlig meget, når det kommer til stykket. Og er det gjort, nyder du dit bad i udespaen endnu mere, fordi du ved at vandet er i orden.
Har du yderligere spørgsmål vedrørende vandkvaliteten, kan du kigge på fejlsøgningsskemaet her.
Udlejning
Står udespaen ved et sommerhus, der udlejes, er der særregler for vedligeholdelsen af vandkvaliteten. Anvendelse af et desinficerende middel som klor er påbudt, og vandet skal skiftes mellem hvert hold lejere, og mindst dog mindst én gang om ugen. Cirkulationspumpen skal holdes kørende i lejeperioden og startes mindst 2 døgn før lejeperiodens start. Se nærmere her (pdf til download) og her (pdf til download)..