Om saunaer
Når vi her i landet taler om en sauna, er det som regel den type sauna, der har sin oprindelse i det finske: et lille rum eller en bygning, der er beregnet på at tage et tørt eller dampet "bad" i meget varm luft. Den type sauna har en lang historie, og selv om ordet sauna stammer fra finsk, er selve saunaen blevet brugt hele verden over siden mennesket lærte at bygge. Over hele verden finder man varianter af "svedehytter", hvor de forskellige folkeslag har udnyttet fordelene ved at svede godt og grundigt og samtidig få fordelen af den varme, kroppen optager. Indianerne i Central Amerikas højlande kaldte saunaen det for temazcal. Arkæologiske fund på Grønland og Newfoundland viser, at der blev brugt saunas meget lig de nordeuropæiske. I Europa er det de nordiske lande, der er kendt for deres saunaer, hvilket giver god mening i lande, der har barsk vinterklima.
(Vil du vide mere op de sundhedsmæssige fordele af saunas, anbefaler vi, at du læser artiklen her.)
Indhold
Moderne saunaer
Moderne saunaer er som regel fremstillet af træ. Vores saunaer når den temperatur, der forventes i en sauna. Høje temperaturer kræver kontrol med luftfugtigheden for ikke at være direkte skadelige for brugeren. Ved at kaste vand på opvarmede saunasten opstår der damp, der gør, at man kan udholde de meget høje temperaturer. Du skal dog være forsigtig med vandet, da vandet skal kunne fordampe før det løber igennem saunastenene og når de elektriske dele i ovnen.
Forskellen mellem en traditionel sauna og et dampbad er kombinationen af lufttemperatur og luftfugtighed. I et dampbad, hvor luftfugtigheden kan være op til 100%, må temperaturen ikke overstige de 40°C, da der ellers er risiko for skoldning.
I Saunaen forbliver luftens temperatur over dugpunktet (den temperatur hvor vanddamp i luften kondenserer). Luften vil derfor opleves som tør, da brugerens egen temperatur er under dugpunktet, og vandet kondenserer på huden, hvilket giver følelsen af varm damp.
SPA Kompagniet sælger indendørs og udendørs traditionelle saunaer
Selvbyggere
Ud over færdigfremstillede saunaer, der leveres som samlesæt, sælger SPA Kompagniet også materialer fremstilling af saunaer i eksisterende rum. Kvalitetskravene til vores selvbygger materialer er de samme som til de færdigfremstillede kabiner.
Opbygning af en moderne sauna
I princippet er en sauna et rum fremstillet i træ med et par bænke og en saunaovn til at opvarme luften.
Under/bagved saunaovnen er der et luftindtag, hvor kold luft kommer ind udefra. Når saunaovnen er tændt, stiger den opvarmede luft over ovnen op og trækker den kolde luft gennem ovnen, hvor det bliver varmet op.
Den varme luft cirkulerer i rummet. Modsat ovnen (så langt væk fra ovnen som forholdene tillader) og tæt ved gulvet er der et luftudtag, der sikrer, at der kan komme frisk luft ind gennem luftindtaget, uden at for meget varme i kabinen går tabt. Udluftningen skal sidde tæt ved gulvet for at forhindre nyligt opvarmet luft til at slippe ud med det samme.
Saunatræ
Det er ikke lige meget, hvilket træ der bruges i en sauna.
Det bedst egnede træ er fint-året og knastfri. Den fine struktur gør, at træet kan klare de ekstreme temperatursvingninger, som saunaen udsættes for.
Lav årlig tilvækst giver netop den åretæthed, der gør, at træet er velegnet til saunabrug. SPA Kompagniet køber aspetræ til selvbyggere fra de baltiske lande, hvor hård kulde og korte somre netop giver de rigtige vækstbetingelser.
Ikke alt træ indenfor de egnede træsorter er lige egnet. Træet bliver derfor sorteret i klasser alt efter kvalitet. Klasse A er den bedste klasse og SPA Kompagniet indkøber udelukkende A kvalitet. Det er din sikkerhed for, at du får det bedste træ til din sauna.
Asp
Aspetræ fremstår med en smuk ensartet overflade og er lyst. Træet er meget formfast og indeholder ikke særlig meget harpiks, der ved opvarmning kan smelte og løbe ud. Det er har en svag varmeledning, hvorfor det ikke vil føles varmt ved berøring, uanset om saunaen har været opvarmet i længere tid. Asp beholder sin farve, også efter lang tid.
Varmebehandlet asp
Varmebehandling øger kvaliteten af træet endnu mere. I forvejen er asp en træsort, der er særdeles velegnet til saunabyggeri, og den skånsomme varmebehandling det får gør, at træet får en lidt mørkere varm glød. Farven ændres homogent i træet, det er ikke kun overfladen, der mørknes.
Varmebehandlet træ er smudsafvisende og glat. Varmebehandlingen gør aspetræet endnu mere formfast og øger holdbarheden
Træet bliver mere tørt og derfor lettere, uden at det taber styrke. Mindre fugt i træet betyder også en bedre isoleringsevne, og træet krymper ikke. Det beholder sin form og der skabes ingen utætheder fordi træet ikke "arbejder" så meget.
Alt dette kommer frem ved en kemikaliefri, naturvenlig varmebehandling.
Du finder Nordkap saunatræ fremstillet af ubehandlet asp her …
Farveforskellen i "almindelig" og varmebehandlet asp er smukt udnyttet i denne sauna.
… og Nordkap saunatræ fremstillet af varmebehandlet asp her …
Rødel
Rødel bruges som et billigere alternativ til asp. Det har ikke de samme gode egenskaber som saunatræ, og derfor er det for rødel endnu mere vigtigt, at man du får træ i A kvalitet.
Rødel kan have brunlige pletter i veddet, der stammer fra larvegange forårsaget af marvpletfluens laver.
Færdiglavede kabiner — traditionelle saunaer eller infrarøde kabiner — er ligeledes fremstillet af træ, der fuldt ud lever op til disse strenge kvalitetskrav. De færdige produkter er som hovedregel fremstillet af hemlock eller cedertræ.
Canadisk hemlock
Vores indendørs saunaer er bygget af canadisk hemlock træ, der er særdeles velegnet som saunatræ. Det har en homogen farve og en fin struktur, hvilket giver et udseende, der er smukt i sig selv. Hemlock er fra naturens side meget modstandsdygtigt træ, der er resistent overfor svamp og råd.
Hemlock-træet, der er blevet benyttet til vores indendørs saunaer stammer fra bæredygtigt skovbrug og er FSC certificeret.
Sauna 1313 og Royal Combi III er saunaer bygget i canadisk hemlock.
Cedertræ
SPA Kompagniets udendørssaunaer og hot tubs er fremstillet i cedertræ, en træart, der ud over at leve op til ovenstående krav om tætte årer, også har en naturlig modstand mod råd, svamp og insektangreb. Cedertræ har en smuk rødlig farve, der med den rette behandling kan holde sig i meget lang tid. Og så er cedertræ en aromatisk trætype med en behagelig duft.
Cedertræet er "Western Red Cedar", fra bæredygtig skovbrug i Canada, og er PEFC certificeret.
Træet har en usædvanlig holdbarhed. De bedste sorteringer bruges i byggeri netop fordi de har så lang en levetid, som desuden kan forlænges ved behandling med olieforsegler.
Cedertræ vedligeholdes med en voks olie behandling én eller to gange om året.
Certificering
Certificering af bæredygtigt skovbrug finder sted gennem flere forskellige instanser. Formålet med certificeringen er at sikre at verdens skove ikke bliver overbelastet af hensynsløs produktion, og at vi i fremtiden også har gode træsorter til rådighed, samt at vi har skov nok til at omdanne kultveilte til ilt. Skovene er desuden bosted for mange af jordens dyrearter.
FSC-certifikatet.
FSC står for "Forest Stuartship Council" og er en international non-profit organisation, der certificerer produktionen af træ og papir som bæredygtig. FSC er et globalt mærke med en stor opbakning.
Du kan se mere om FSC på FSC Danmarks hjemmeside.
PECF-certifikatet.
PECF eller "Programme for the Endorsement of Forest Certification schemes", er en anden organisation med samme formål. Du finder hjemmesiden af den danske PEFC forening her.
Helt i takt med hvad FSC foretager sig, certificerer PEFC for bæredygtig skovbrug.
Saunaovne
Hvor stor en ovn skal jeg bruge?
Størrelsen af saunaovnen afhænger af rummets størrelse. Samtidig er placeringen af luft indtag og luft udtag vigtigt, da de bestemmer hvor godt den opvarmede luft fordeles og udnyttes i rummet. Indtaget sidder normalt under eller tæt ved ovnen, og udtaget skal helst sidde så langt væk fra ovnen som muligt og ikke for højt, da den varme luft ellers bare forsvinder ud af rummet.
Ovnstørrelse | Saunasten | Saunarum | Rumhøjde | Tilslutning |
---|---|---|---|---|
kW | kg | m2 | mm | |
4,5 | 15 | 3-5 | 1900 | 400V/16A |
6 | 23 | 5-9 | 1900 | 400V /16A |
8 | 23 | 8-12 | 1900 | 400V /16A |
Har du f.eks. et rum på 5 m2 kan du vælge en 4,5 eller 6 kW ovnstørrelse.
Her vil 6 kW ovnen varme rummet hurtigere op.
SPA Kompagniets saunaovne kræver en tilslutning på 400V og en ledning på minimum 1,5 kvadrat.
Foruden de "små" saunaovne sælger SPA Kompagniet også større saunaovne til professionelt brug:
Brug af vand på saunastenene
Mange saunabrugere ynder at hælde vand på saunastenene under brug. Kombinationen af vand og elektronik stiller store krav til kvalitet. SPA Kompagniet får sine saunaovne fremstillet ved anerkendte producenter, som er kendt for deres håndværk, holdbarhed og kvalitet. Ovnene fremstår gedigne og holdbare. Du skal dog ikke overdrive brug af vand på ovnen. Der skal kun kommes så lidt på, at vandet når at fordampe med det samme og før det løber mellem saunastenene og når varmelegemerne.
Nogle saunabrugere foretrækker damp i saunaen. Til dette formål findes et saunasæt, der indeholder vandspand og øse samt termometer og hygrometer. Vil du have damp i din sauna, skal du vælge en saunaovn med opfang under saunastenene, så du undgår problemet med korrosion af varmelegemer. Husk dog, at en sauna ikke er et dampbad. Den traditionelle saunaopbygning er ikke egnet til egentlig dampbad.
Øsen i saunasættet, giver en passende mængde vand til at hælde på stenene, men fyld den ikke helt, hvis du har en lille ovn med få saunasten. Er stenene fugtige, når man har hældt vand på, har man kommet for meget på Det er jo meningen at danne damp. Vandet skal fordampe i samme øjeblik det berører de varme sten, så skåner man ovnen og får den damp man ønsker.
Ikke for meget vand på ovnen!Saunasten
Saunasten er lavasten, der har til formål at holde på varmen fra varmeelementerne. De er med til at nedsætte elforbruget og strækker den periode saunaen varmer luften op.
Saunasten er lavasten, specielt gode til at holde på varmeSaunasten skal placeres mellem varmeelementerne: de største sten nederst, de mindre øverst. Stenene skal ikke være pakket for tæt, da dette forhindrer god opvarmning, og skal dække til op over varmeelementerne.
Varmen kan få saunasten til at flække, derfor bør de pakkes om mindst én gang om året for at opnå den maksimale udbytte af stenene. Bliver stenene for små, så de ligger for tæt sammen, kan luften ikke cirkulere imellem dem, og det er da på tide at skifte stenene ud.
Saunadøren
SPA Kompagniet anbefaler glasdøre til en sauna. De høje temperatursvingninger i saunaen vil i det lange løb få en trædør til at arbejde så meget, at den begynder at binde og til sidst at falde fra hinanden. Den varme glød fra det røgfarvede glas er med til at skabe en behagelig stemning i kabinen og kabinen føles mindre lukket, når man kan se ud gennem døren.
Saunabænke
SPA Kompagniets saunabænke til selvbyggere er lavet af asketræ, som ikke er så varmeabsorberende som fyr og grantræ. Desuden er bænkene smudsafvisende, hvilket gør, at den holder sig pæn og ren længere, hvor lyse træsorter hurtigt ser gullig og smudsig ud.
Bænke til selvbyg leveres i 2 meter langder, og kan skæres ned til den ønskede længde.
For dem, der ikke ønsker at investere helt så meget, fører SPA Kompagniet også bænke i A kvalitet rødel. Vil du sammenligne priserne med vores konkurrenter, så sikr dig, at det de tilbyder også er lavet af træ i kvalitetsklasse A.
Egenkontrol
Som alle andre varer SPA Kompagniet sender, kontrolleres saunaerne inden afsendelse. Det er dog vigtigt, at køberen selv tjekker varen ved modtagelse og inden ibrugtagning.
Tilslutning skal ske af en autoriseret el-installatør, medmindre det drejer sig om et produkt som kan tilsluttes stikkontakten direkte.
Det er installatørens pligt, at sikre sig, at tilslutningen sker forsvarlig, og at strømtilførsel sker med de rigtige kabler mm.
Kontroller inden brug, at træet er intakt og splintfri.
SPA Kompagniet er ikke ansvarlig for den måde selvbyggermateriale bliver anvendt og behandlet under og efter opbygningen af en sauna. Vi rådgiver gerne, men det er byggerens ansvar, hvordan arbejdet udføres, herunder hvordan materialer behandles og forarbejdes.